Christian Brasted/MORtion: Der er absurd mange unødvendige advarsler og restriktioner
I dag handler det om træning. Christian har en kandidatgrad i idræt, og da han skulle undervise på SDU i træning til gravide, skulle han selv til at være far. Det var som et kaninhul, der sugede ham ned i hvordan gravide og kommende mødre kan optimere deres træning. Der er selvfølgelig hensyn, der skal tages, men ifølge ham er der ALT for meget fokus på påpasselighed.
--------
46:01
Ninni Kjær: Jeg havde ikke min menstruation i 20 år, men troede, at jeg var sund
Ninni Kjær lever af at formidle funktionel sundhed, har i mange år trænet 4-5 gange om ugen, løbet, dyrket crossfit, prøvet at leve vegansk, levet vegetarisk, haft en perioder med faste og generelt levet super sundt. Troede hun.Hun havde ikke sin cyklus i omkring 20 år, og man hører jo tit, at folk, der lever super sundt, ikke har sin cyklis. Men det er ved gud ikke super sundt! Det fandt hun ud af, da hun efter nogle år og nyopstartet fertilitetsbehandling begyndte at dykke ned i sine egne symptomer. Fertilitetslægerne sagde, at alt så normalt ud, men hun vidste, at det ikke var det. En ny livsstil har nu resulteret i en god cyklus og en lille babyHusk at denne historie er baseret på erfaringer på Ninnis egen krop. Hun fortæller om, hvad der har virket for hende ud fra den viden, hun har. Tag hvad du kan bruge, og smid resten væk. Ikke alt kan kureres med livsstil, så tjek med din læge. *Kosttilskud bør ikke træde i stedet for en varieret kost og sund livsstil
--------
1:01:32
Mads Tærsbøl: Det var hole in one, det vidste jeg
Mads Tærsbøl er fysiolog, hard core sundhedsnørd, gennemtestet i hoved og røv bogstaveligt talt og så sælger han sine pølser til forskning fordi perfect poop. Jeg må bare sige, at jeg stoler på alt, hvad han siger, for han walker the talk 100%. Han tager gerne diskussionen med læger, telefonsælgere og hvem han ellers møder på sin vej for at gøre det bedst mulige for sin baby. Hør hans beretning om månederne op til undfangelsen af sit eget barn
--------
54:39
Prudence Davis: Vi har fået børn mod alle odds
Prudence Davis' mand Jonas har været gennem flere kemoforløb, og de havde fået at vide, at de nok ikke skulle regne med at få børn. Og her sidder hun højgravid med tvillinger og med termin om 3 dage. Hun har arbejdet med holistisk sundhed gennem 10 år, og med de odds for at få børn, har både hende og Jonas gjort alt, hvad de selv kunne for at få drømmen om en familie til at gå i opfyldelse. Og det lykkedes. Mellem optagelse og udgivelse af afsnittet, har Prudence født to skønne babyer.
--------
57:02
Asli Kücükyildiz: Der er slet ikke fokus nok på tiden op til graviditet
Asli er ung læge, ph.d.-studerende, og så bruger hun sin fritid på at nørde ernæring, kvindesundhed og på at vejlede kvinder og par i, hvordan de optimerer deres fertilitet. Det kommer der en lang og virkelig spændende snak ud af. Vi ligger ikke fingre imellem.
Det her er mit forsøg på at hjælpe fertiliteten i Danmark på rette vej. Et ydmygt og personligt forsøg, som er skabt i samarbejde med alle de kloge mennekser, jeg har mødt undervejs i min research på, om vi selv kan gøre noget, for at det bilver nemmere at blive gravid.Jeg inviterer en række eksperter, ph.d'er, læger osv. i studiet til en snak om, hvordan begge parter forbereder sin krop bedst muligt til at undfange. Denne sæson handler om netop det: Hvad kan man selv gøre for at optimere sine chancer for at blive gravid med et sund og raskt barn?Det bliver også en personlig rejse for mig, for på et eller andet tidspunkt vil jeg også gerne have nogle børn, og jeg er ikke ligefrem en vårhare længere. Det gør unægteligt tingene en smule vanskeligere. Som med så meget andet er jeg handlingens mand, og jeg kommer selv til at følge alle de råd, jeg får fra de dygtige eksperter. Drømmen er, at denne podcast kan hjælpe nogle af jer, der drømmer om at blive gravide. Sæson to kommer til at handle om selve graviditeten og sæson tre om barnets første leveår.